Om os
Sådan startede idéen til DollsWalls
“Necessity is the mother of invention”
DollsWalls universet opstod ud af et barns leg. Grundlæggeren af DollsWalls så sin datter lege med sine dukker og opstille VHS bånd (ja, så længe er det siden!) som vægge til deres huse. Inspireret af barnets kreativitet startede idéen til dukkehusene, som børn selv kunne bygge. De skulle altså ikke være statiske, som almindelige dukkehuse – men i stedet tilbyde friheden og kreativiteten ved at kunne bygges på kryds og tværs – på samme måde som VHS båndene.
Idémanden bag DollsWalls koncept er ingeniør og tænker naturligt i logiske og funktionelle løsninger på udfordringer. Og midt i sin opfindelse og arbejde med at udvikle dukkehusene, mødte han den grafiker/illustrator og kreative hjerne, der kunne tilføre projektet netop den gnist af visualitet og historiefortælling, der gør DollsWalls helt unik. Samarbejdet har efterfølgende budt på skøre idéer, udvikling og løsninger, hvor logik og kreativitet går op i en højere enhed. Stadig med samme udgangspunkt – nemlig barnets leg.
Så i stedet for at skabe noget legetøj, vi som voksne tror børn vil synes om, har vi set på børnene og skabt det ud fra deres præmisser. Så da vi skabte vores første prototyper, var det også åbenlyst for os, at vi måtte gå til de rigtige eksperter, for at teste dukkehusene – nemlig børnene. Og deres feedback var tydelig. De skabte deres egne små verdener til flere timers kreativ leg og ville faktisk helst ikke slippe det igen.
På den baggrund eksisterer DollsWalls i dag som farverige universer, der lader børnene udfolde legen.